Splitleasing er udtryk for leasingkontrakter, hvor leasingydelsen deles ud på to selvstændige aftaler, typisk mellem et selskab og aktionæren. Ideen hermed er at undgå beskatning af fri bil, idet aktionæren betaler for sin egen brug af bilen, i henhold til den kontrakt, der er indgået.

SKAT kræver, at det løbende opgøres hvor mange kilometrer der er kørt ”af” selskabet og af aktionæren, og at der afregnes løbende i henhold hertil.

Det lyder bøvlet, og det er det også.

Praksis har lagt sig fast på, at dette skal ske hver måned, og at der skal være særskilte kontrakter med vandtætte skotter imellem. Det er ikke nok, at det fremgår af kontrakten, at der vil ske en opgørelse måned for måned, det skal også ske i virkeligheden, hvad nogle leasingselskaber ikke respekterer.

Derudover skal der føres kørebog, der opfylder de sædvanlige betingelser, og GPS tracker, er ikke nok uanset, hvor præcis den måtte være - formålet med kørslen skal også angives.

Derudover er det en meget vigtig pointe at kørsel for andre selskaber, eller virksomheder, end det selskab der står på leasingkontrakten ikke anses for erhvervsmæssig kørsel, men derimod for privat kørsel i aktionærens interesse - og det udløser beskatning af fri bil. Det samme sker, hvis de øvrige betingelser ikke er opfyldt.

Der kan muligvis undgås fri bil beskatning, hvis der sker fakturering mellem selskaberne, men bemærk, at kørsel for andre enheder den, kontrakten er indgået med typisk vil være i strid med leasingkontrakten.

Skal der ske kørsel for andre enheder anbefaler vi, at der indhentes bindende svar, og uanset hvad, er splitleasing et område, hvor det er pinedød afgørende, at alle formalia er 100 % på plads, ellers vanker der fri bil beskatning.