Sort økonomi er et velkendt problem, og SKAT har da også konstant fokus herpå, herunder i forhold til, hvor mange der udøver sort økonomi, og hvor stor en del det udgør af skattegabet.

Vi kender alle den sorte økonomi, sort arbejde, omfakturering, uregistrerede virksomhed m.v.

Ofte kombineres det med socialt bedrageri i forhold til A-kassen, boligydelse m.v.

Sort økonomi er naturligvis strafbart, og kan udløse både bøde og i de værste tilfælde fængselsstraf. Det ved de fleste.

Konsekvenserne rækker dog langt videre, for opstår der uenighed omkring udførelsen af den ydelse, eller kvaliteten af den vare, der er omsat sort, er der ingen kære mor ved domstolene.

Det skyldes en gammel bestemmelse helt tilbage fra Danske Lov fra 1683, hvorefter man ikke kan komme rendende til domstolene og bede dem pådømme ulovlige aftaler, samt aftaler der er i strid med ærbarhed.

Er der indgået aftale om f.eks. et sort stykke arbejde, kan entreprenøren altså ikke få sagen pådømt ved domstolene, hvis kunden ikke betaler, ligesom kunden ikke kan føre en sag om mangler ved domstolene.

Er modpartens advokat vågen (og er det i klientens interesse) vil han påberåbe sig, at aftalen er ulovlig, og så er der kun jungleloven tilbage. Det kommer måske som en overraskelse for nogen, at der ingen kære mor er, hvis hele indkørslen skal lægges om, taget er utæt m.v.

Det er i øvrigt før set, at entreprenøren efter at have fået pengene i hånden kontant, efterfølgende sender en regning for det udførte arbejde, og som den naturligste ting beder om betaling for sit arbejde igen.

Den, der har betalt pengene kontant og påstår, at arbejdet skulle udføres sort, står herefter i en temmelig ubehagelig situation.

Det er også før set, at tvister mellem lønmodtagere og arbejdsgiver falder til jorden, fordi den ansatte f.eks. uberettiget, men efter fælles aftale, har fået skattefrie godtgørelse, f.eks. for kørsel. Sådanne aftaler er ulovlige, da der unddrages skat.

Med andre ord, kan vi ikke advare nok imod den sorte økonomi, da konsekvenserne, udover de rent skatteretlige, kan være meget, meget betydelige.

Husk: I værste fald løses udenretlige tvister efter jungleloven på måder, som de færreste bryder sig om.