Reglerne om konkurskarantæne har efterhånden nogle år på bagen og praksis begynder at lægge sig fast på det niveau af grov uforsvarlig forretningsførelse, der skal til, førend hammeren falder.

Vi oplever i en lang række tilfælde, at det primært er konkursboer, hvor SKAT er den eneste, eller absolutte primære kreditor, hvor kurator får åbnet sager om konkurskarantæne.

Det er der flere udfordringer med. For det første fordi en række af sagerne vedrører anmeldte krav fra SKAT i boet, der ikke er blevet fordringsprøvet, således at det reelt set er uklart om SKAT i det hele taget har et krav af den størrelsesorden, SKAT har anmeldt.

Dette er særligt problematisk, hvis kravet f.eks. udspringer af uprøvede skønsmæssige ansættelser af skat og moms. Det sker ofte.

Dernæst er sagerne potentielt problematiske, hvis de ikke håndteres korrekt, i forhold til, at SKAT ofte også har anmeldt ledelsen, der typisk også er hovedaktionær, til politiet for skatteunddragelse.

Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis kurator har sendt en anmeldelse.

I disse tilfælde er det oplagt, at konkurskarantænesagen har alt med skat at gøre, da det er vanskeligt at forholde sig til en karantænesag, der udspringer af gæld til SKAT, hvis der samtidig hermed verserer en straffesag, eller der er risiko for det, vedrørende de samme forhold.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan en karantænesag, der udspringer af gæld til SKAT håndteres, uanset om sagsøgte i karantænesagen isoleret set, anser en karantæne for værende uden konkret betydning.