Det kommer som en meget ubehagelig overraskelse for mange, at SKAT kan rejse krav på betaling af punktafgifter, hvis tidligere led i omsætningskæden ikke har betalt afgiften. Principielt kan kravet rejses imod alle led, idet pengene dog naturligvis kun skal betales én gang.

Dette gælder uanset om leddene i kæden er i fuldstændig god tro, og har betalt en sædvanlig pris for varen, og i øvrigt modtaget dokumentation for, at afgiften er angivet. Er afgiften ikke betalt, er der objektiv hæftelse – den gode tro er således fuldstændig uden betydning.

Kravet kan naturligvis videreføres mod tidligere omsætningsled, men det er ofte fuldstændigt ligegyldigt, da der typisk ikke er noget at hente der.

Dette gælder for f.eks. slik, is og chokolade, nødder, kaffe, te, kul, emballager, batterier, råstoffer (grus, granit, spagnum mv.), antibiotika og vækstfremmere, som anvendes i dyrefoder.

Problemstillingen er begyndt at blive aktuel, og særligt i sliksagerne, ser vi nu, at SKAT rejser kravene, såfremt tidligere led, altså ikke har betalt afgiften, og det uanset, at der er handlet i fuldstændig god tro.

Og, det beror ikke på en misforståelse eller tilsigtet lovgivning, at reglerne er således, det er en klokkeklar politisk beslutning, idet det dog skal anføres, at SKAT har oplyst, at reglerne kun anvendes i begrænset omfang og med stor forsigtighed.

Det hjælper dog ingenting, for den, det går udover. Viser det sig, at regreskravet er tabt, vil der potentielt set kunne være fradrag for tabet på fordringen, hvis SKAT anerkender, at kursgevinstlovens bestemmelser er opfyldte, hvilket langtfra er givet.