SKAT har modsat alle andre kreditorer mulighed for at foretage udlæg hos skyldnerens ægtefælle, uden at der foreligger en aftale om hæftelse.

Dette gælder for personskattebeløb hos skyldnerens ægtefælle, såfremt der er foretaget forgæves udlæg direkte hos skyldneren, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved skyldnerens skatteansættelse.

Dette gælder dog ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde. Se INDOG § 12, stk. 1.

Har SKAT foretaget et sådan såkaldt ”subsidiært udlæg” mens ægtefællerne var samlevende, bortfalder det ikke i forbindelse med en efterfølgende

  • Samlivsophævelse
  • Separation
  • Skilsmisse eller
  • Skyldnerens død.

Udlægget bortfalder heller ikke, hvis skyldneren kommer under insolvensbehandling efter konkurslovens regler.

For at subsidiært udlæg kan komme på tale, skal følgende 3 betingelser være opfyldte:

a)      Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
b)      Samlivet skal bestå på tidspunktet for det subsidiære udlæg
c)      Restancerne skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Er ovenstående 3 betingelser opfyldte, er der altså hjemmel til at SKAT kan foretage subsidiære udlæg i ægtefællens aktiver, hvad der kommer som en meget ubehagelig overraskelse for de fleste.