Thomas Rønfeldt  |  07/03/2022

Hjemmearbejdsplads, fri telefon og internet – Hvordan beskattes det?

Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har medført, at flere virksomheder vil fortsætte med at lade medarbejdere arbejde hjemmefra. Hjemmearbejde er også en måde, hvorpå mange virksomheder vil kunne spare udgifter til f.eks. husleje mv. ved at lade medarbejdere helt eller delvist arbejde hjemmefra, og medarbejderne vil i mange tilfælde få en mere fleksibel arbejdsdag, som kan være til gavn for både medarbejder og virksomhed. Men hvilke regler gælder for beskatning af hjemmearbejdspladser?

 

Beskatning af fri telefon

Til de fleste hjemmearbejdspladser hører en telefon. Det kan være en fastnetstelefon eller en mobiltelefon.

 

Uanset om det er en fastnetstelefon eller mobiltelefon, beskattes medarbejderen af fri telefon, der stilles til rådighed for privat anvendelse. Medarbejderen skal beskattet med 3.000 kr. årligt i 2022.

 

En arbejdstelefon, som tages med hjem, beskattes dog ikke, hvis brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre den pågældendes arbejde.

 

Det er i den forbindelse afgørende, at der mellem virksomheden og medarbejderen er indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt bortset fra enkeltstående private opkald, og at virksomheden fører kontrol med brugen af telefonen og kan dokumentere, at der rent faktisk er ført kontrol.

 

Hvis medarbejderen ikke selv har privat telefon, vil der, trods tro og love-erklæring om ikke at anvende telefonen privat, være formodning om privat anvendelse, med deraf beskatning af fri telefon til følge. Medmindre det kan dokumenteres, at telefonen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

 

Beskatning af internetforbindelse mm.

Får medarbejderen, i forbindelse med etablering af hjemmearbejdsplads, eller i øvrigt, rådighed over en datakommunikationsforbindelse (internet mm.), hvor der ikke er adgang til virksomhedens netværk, beskattes medarbejderen ligesom ved fri telefon med 3.000 kr. i 2022.

 

Samlet beskatning ved både fri telefon og fri internetforbindelse

Har medarbejderen privat rådighed over både fri telefon og fri internet, sker der én samlet beskatning. En medarbejder, der således har privat rådighed over både fri telefon og fri internet, bliver derfor samlet set beskattet med 3.000 kr. i 2022.

 

Har medarbejderen kun privat rådighed over en af goderne - eksempelvis en fri telefon - bliver medarbejderen ligeledes beskattet af 3.000 kr. i 2022.

 

Computer med eller uden tilbehør

Hvis virksomheden stiller en computer eller computer med tilbehør til rådighed for en eller flere medarbejdere til brug for arbejdet, bliver den samtidige private benyttelse IKKE beskattet hos medarbejderen.

 

En medarbejder vil derfor uden beskatning kunne tage en computer eller en computer med tilbehør med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl.

 

Hvis en medarbejder får stillet en computer eller en computer med tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug, eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren eller computeren med tilbehøret til rådighed for medarbejderen, beskattes medarbejderen af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer eller computer med tilbehør.

 

Hvad omfatter "særligt tilbehør"?

Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

 

Almindeligt forekommende tilbehør til en computer er i praksis fastslået som computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Dockingstation må også være omfattet.

 

Af praksis ses, at eksempelvis en skærm, større end 32” og med TV-tuner ikke betragtes som sædvanligt tilbehør. Det er således uden for almindelig størrelse og standard, hvorimod en almindelig skærm på 24” er accepteret som almindelig størrelse og standard.

 

Det samme gør sig eksempelvis gældende for office-licenser, der ikke er installeret på computeren. Det er heller ikke almindeligt, at der leveres flere licenser end dem, computeren skal bruge, hvorfor der vil ske beskatning af medarbejderen af markedsværdien heraf.

 

Det er en betingelse for at være skattefri af det sædvanlige tilbehør, at der samtidig er stillet computer til rådighed for medarbejderen.

 

Har virksomheden eksempelvis ikke stillet computer til rådighed for medarbejderen, men stiller tilbehør til en computer til rådighed for medarbejderen, er tilbehøret ikke omfattet af skattefritagelsen.

 

Hvis eksempelvis en printer, som bliver stillet til rådighed for en medarbejder, uden en computer samtidig stilles til rådighed, vil printeren ikke være omfattet af skattefriheden. Det samme med skærme, licenser mm.

 

Bruger medarbejderen printeren privat, skal medarbejderen beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren.

 

Dog kan der være tale om skattefritaget, hvis denne markedsværdi, sammen med en række andre små personalegoder, ikke overstiger 6.600 kr. pr. år. Der er en særlig bagatelgrænse for visse personalegoder. Dette kræver dog en konkret vurdering for at afgøre skattepligten i disse tilfælde.

 

Herudover gælder der en række helt specielle situationer, hvor der eksempelvis stilles flere telefoner til rådighed for medarbejderen mm. Anvendelsen af reglerne i disse særlige situationer kræver ligeledes en konkret vurdering fra situation til situation.

 

Arbejdsgiverens indretning af ansattes hjemmearbejdsplads

Som en følge af det stigende antal af hjemmearbejdspladser, opleves det i højere grad, at de ansatte får dårlig ryg, nakke og andre følger af dårlige arbejdspositioner.

 

Det får flere og flere arbejdsgivere til helt eller delvist at indrette hjemmekontor for de ansatte. Enten hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads eller ved at tilbyde den ansatte at indkøbe kontorinventar igennem arbejdsgiverens forbindelser på bruttolønsordninger.

 

Almindeligt kontorinventar som bord, stol, lampe mm. kan indgå i en bruttolønsordning, hvor den ansatte betaler for inventarer ved et træk i den ansattes bruttoløn.

 

Andre virksomheder stiller kontorinventar til rådighed for den ansatte i hjemmet. Udgangspunktet ved rådighedsstillelse af kontorinventar er, at den ansatte som hovedregel ikke skal beskattes af rådigheden over inventaret.

 

Det er en betingelse, at det i såvel fremtoning som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på selve arbejdspladsen.

 

Hvis der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden.

 

Er kontorinventaret imidlertid hovedsageligt stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, gælder bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.600 kr. i 2022. Er der tale om rådighed, der ikke overvejende er af hensyn til arbejdet, vil rådigheden skulle beskattes som B-indkomst, altså uden AM-bidragspligt.

 

Forskellen på de to nævnte kontorindretningsmuligheder er, at ved bruttotræk betaler den ansatte for kontorinventaret gennem en bruttoordning og bliver altså ejer af kontorinventaret, mens arbejdsgiverens indretning af kontor alene er en rådighed over inventaret, der skal leveres tilbage ved ansættelsesforholdets ophør.

 

En bruttolønsordning kræver desuden tre ting.

- Der skal være en civilretlig gyldig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte om lønomlægningen.
- Aftaletidspunktet, hvor ændringen af lønnens sammensætning besluttes, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til lønnen.
- Dder skal være tale om en reel omlægning af lønnen.
 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål vedrørende beskatning ved hjemmearbejdspladser, fri telefon, fri computer mv. eller skulle du have andre skatte- og momsmæssige spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig.