Sagerne om arbejdsudleje er klassikere, der tilsyneladende nægter at dø. Problemstillingen har været velkendt i en længere årrække og går grundlæggende på, at SKAT underkender samarbejde (entrepriseaftaler) mellem danske og udenlandske firmaer, og i stedet lægger til grund, at der foreligger arbejdsudleje.

Det medfører, at den danske virksomhed forpligtes til at indeholde arbejdslejeskat i forhold til den løn de udenlandske medarbejde får. Det ved den danske virksomhed ofte ingenting om, hvorfor arbejdslejeskatten beregnes af entreprisesummen.

Der er en hel række momenter, der i praksis tillægges vægt ved vurderingen, ligesom der er en ret omfattende praksis på området

Den skal jeg ikke komme nærmere ind på her, idet pointen med indlægget er at advisere om, at hvis der indgås aftaler, underentreprisekontrakter m.v. med udenlandske firmaer, skal der altid være en klokke, der ringer i forhold til reglerne om arbejdsudleje, således at det afdækkes om der foreligger arbejdsudleje eller ej.

Dette gælder særligt, hvis det arbejde der udføres, sker i forlængelse af egne folks arbejde / er sammenfaldende hermed, den danske virksomhed leverer materialerne, priserne er beregnet primært på baggrund af leverede timer, der arbejdes på en plads, hvor den danske byggeleder leder og fordeler / bestemmer arbejdet, der ikke foreligger et ordentligt tilbud og kontrakt efter danske standarder og normer.

Det er naturligvis en samlet vurdering, der foretages, men det er min erfaring, at det ofte kommer som en overraskelse, når SKAT underkender samarbejdet, og hvor rigide SKAT ofte er, i forhold til vurderingerne.