De fleste ved, at aktionærlån udløser beskatning, enten som løn eller udbytte, og at tilbagebetaling ikke neutraliserer beskatningen. Det skal vi ikke tærske mere på, men alene fremhæve et par enkelte forhold, som SKAT anfører vil udløse beskatning, hvor flere formentlig ikke ville anse sig for værende i farezonen.

Følgende eksempler er fra SKATs juridiske vejledning, og viser meget godt, hvor galt man kan komme afsted:

”Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.”

Ovenstående situation forekommer ofte, og vil altså udløse beskatning efter § 16 E, hvad de færreste formentlig har tænkt over. Det sker ofte, at der er et tilgodehavende hos moderselskabet, og datterselskabet lægger penge ud for aktionæren, således at mellemværende udlignes via mellemregninger, men den går altså ikke - !

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til § 2 også af reglen.

Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn.

En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse.

I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.”

Det siger sig selv at ovenstående eksempel også vil kunne fremkomme, og at det måske ikke er naturligt, for ikke skattekyndige, at forholde sig til, at nærtstående til aktionæren også er omfattet, og at lånet vil kunne udløse beskatning i flere led.

”Spørgsmålet, om der er tale om løn eller udbytte, har udover beskatningen af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Selskabet vil ikke have fradragsret for beløbet, hvis der er tale om udbytte, dvs. i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet.

Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde.”

 

Det er naturligvis heller ikke ligegyldigt, hvordan SKAT anser et eventuelt lån, i og med at selskabet ikke har fradrag for udbyttet, men for en udbetalt løn. Omvendt vil skatterne kunne blive betydelige for aktionæren, hvis lånet lægges oveni den allerede udbetalt løn for det pågældende indkomstår. Dette er naturligvis et forhold, der altid skal regnes på, særligt hvis SKAT vil gøre ansvar gældende.

 

Der kan endvidere henvises til lovens forarbejder, hvor følgende interessante udtalelse kommer:

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.
 

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

Der er altså ingen fradragsret for renterne, hvilket naturligvis også er et forhold af ikke uvæsentlig betydning.

Der kan endvidere henvises til, at § 16 E også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lånet kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Dette er en vigtig pointe, da bestemmelsens rækkevidde er markant bredere end man umiddelbart skulle tro.

Endelig er det værd at bemærke sig, at manglende angivelse af de skatter, der burde have været angivet i forbindelse med indtræden af skattepligten, på samme vis, som alle andre manglende angivelser kan medføre straf på helt sædvanlig vis. Det kommer måske som en overraskelse for nogen, men der er talrige eksempler på, at SKAT har rejst sædvanlige unddragelsesager i disse tilfælde.